95_215153332547100_292366681492431

Danish Retail Awards 2018 //

Hvert år uddeler Dansk Erhverv og HK Handel Detailhandlens Fagprøvepris til tre af Danmarks bedste elever, der har udmærket sig gennem deres fagprøver som en del af deres elevuddannelse inden for detailhandel. Prisoverrækkelsen er en traditionsrig festdag for elever og branchen, og dagen er med til at skabe opmærksomhed omkring butiksfaget og de mange karrieremuligheder i branchen.
I år er hele to Bilka-elever blandt de 10 finalister, som er med i opløbet om de tre top-placeringer.
Den ene er Andreas fra Bilka Viborg (Ses på billedet, da han blev kåret til Årets elev i Bilka), som i sin fagprøve arbejdede med juletræssalget, hvor han skabte ekstraordinære resultater gennem en stærk kampagne med idérigdom og eksekvering til fingerspidserne.
Den anden er Mads fra Bilka Kolding, som arbejdede med driftsoptimering i nearfood-kategorien, hvor han ud over at skabe store forbedringer i den daglige drift, kompetenceudviklede de andre medarbejdere i afdelingen, således at indsatsen har skabt varige forbedringer.

Stort tillykke til jer begge med den ekstraordinære indsats. Vi er stolte af jer.

Vinderne kåres ved Danish Retail Awards 2018, som finder sted på Børsen i København den 24. september.