Har du viljen til at blive den dygtigste Retail Manager?
Retail Manager-uddannelsen i Salling Group gør dig klar til en fremtid med ledelse og ansvar. Uddannelsen er det oplagte valg for dig, der gerne vil have det maksimale ud af din karriere. Efter afsluttet Retail Manager forløb, har du mulighed for at overgå direkte til en lederstilling.
Hvad laver en Retail-Manager?
En Retail Manager-uddannelse i Salling Group er det oplagte valg for dig, der har færdiggjort din salgselevuddannelse og nu har mod på det næste skridt i din karriere. Uddannelsen bygger nemlig oven på alle dine kompetencer og den viden du har fra salgsassistentuddannelsen, med det formål at give dig kompetencer indenfor en række forskellige ledelsesdiscipliner, blandt andet ledelse af kommunikation, drift og salg.
Med ledelse følger ansvar, og derfor synes vi, det er vigtigt, at du får egne ansvarsområder. Du bliver udfordret maksimalt, og du skal være klar på en uddannelse i moderne ledelse på et ambitiøst niveau. Til gengæld har du mulighed for at få en meget anerkendt uddannelse i branchen og kan se frem til en fremtid, hvor karrieremulighederne er mange både internt og eksternt.
Uddannelsesforløbet
Når du uddanner dig som Retail Manager hos os, får du en detailuddannelse, som består af 6 læringsmoduler, hvoraf et af modulerne foregår i en europæisk storby.
Du får to akademifag: forretningsforståelse i detailhandlen og ledelse i praksis. Igennem hele uddannelsen får du mulighed for at arbejde målrettet med din personlige udvikling og din faglige ekspertise. I løbet af uddannelsen får du nemlig rig mulighed for bl.a. at udvikle dit overblik, tage ansvar og planlægge både tid og projekter. Det er stærke kompetencer, der styrker dig til en lederkarriere i detailbranchen.
Adgangskrav:
Gennemført salgsassistentuddannelse
Varighed:
1 år
Økonomi:
Faglært løn