29_720051834797688_1063493630453505

Stort tillykke til vores dygtige gourmetslagterelev med speciale i delikatesse, Karen, som netop har vundet det regionale mesterskab, der kvalificerer hende til finalen ved DM i Skills.
Karen tager til daglig sin uddannelse i Salling Aarhus, hvor hun primært er i oste- og delikatesseafdelingen.

Som du kan se på billederne, er Karen ekstremt dygtig til sit håndværk, meget kreativ og særdeles god til at kombinere lækkert kød med smagfuldt tilbehør.

Hele Salling og Dansk Supermarked Group hepper på Karen, når det går løs til DM i Skills, februar 2018.

Vi er så stolte af hende.