95_215153332547100_252968645432235
Den dygtige Bilka-konditor, Mathilde Bøttern er sammen med føtex-kollegaen, Sjanne Petersen, klar til at vise hele Danmark hvordan en kage skal bages 🙂 🙂
Inden længe kan du nemlig opleve Mathilde og Sjanne i “Sukkertoppen” på TV 2.
Her står dommerne Nikolaos Strangas og Ronnie Holmen klar til at bedømme, hvem der kan deres kram bedst, mens Mette Blomsterberg styrer slagets gang.
Mathilde og Sjanne deltager først og fremmest i “Sukkertoppen” for at udfordre sig selv – men også for at udfordre danskernes opfattelse af de produkter, der sælges i føtex og Bilkas bagerafdelinger.
– Vi vil gerne af med rygtet om, at vi bare åbner en papkasse med frosne kager, for det gør vi altså ikke, siger Mathilde Bøttern.
Hun har været ansat hos Dansk Supermarked (nu Salling Group) siden hun blev færdiguddannet i 2003, men bliver ofte mødt med forbavselse over, at hun ”bare” arbejder i Bilka.
– Jeg drømmer om at være med til at hive Salling Group op til nye højder og vise, at vi altså godt kan vores håndværk.
Glæd dig til at opleve de to dygtige og passionerede “fagfolk” når de inden længe går på skærmen for at give alle danskere et indblik i deres imponerende håndværk.
(Se i øvrigt TV2 Østjyllands spændende indslag om pigerne lige her: https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/bilka-og-foetexbagere-ramt-af-rygter-og-fordomme)