95_215153332547100_308490359880063

Den 8. november afholdes traditionen tro Salling Group Skills. Begivenheden, hvor vi hylder de dygtige og passionerede elever og deres håndværk.

Vi vil gerne præsentere dig for én af de dygtige finalister fra Bilka, nemlig Andreas Kanisorn Kjærgaard Jensen fra Bilka i Esbjerg.
Andreas er 19 år – og i gang med uddannelsen som bager, der forventes afsluttet i 2021.

//

Hvorfor har du valgt denne uddannelse?

Siden jeg var barn, har jeg altid drømt om at blive bager. Derfor valgte jeg at stoppe på HTX, for at starte som bagerelev og dermed følge min drøm.

Hvad er dine drømme for fremtiden?

Jeg er så glad for at være i gang med min nuværende uddannelse, at det er i bagerfaget jeg lægger mit fulde fokus og mine fremtidsdrømme.

Hvad synes du om at være med i Salling Group Skills?

Jeg synes det har været sjovt og udfordrende. Dog har jeg aldrig før været til en konkurrence som bagerlærling, så jeg må indrømme at jeg kan mærke nervøsiteten og spændingen helt ind i maven.

Hvad har du lært gennem forløbet?

Jeg har lært at der er stor forskel på teori og praksis. Altså, jeg har lært meget gennem mine skoleophold, men når jeg er til en konkurrence som denne, bliver jeg opmærksom på, at der er forskel på hvad man lærer i et klasselokale, og hvad man laver fx i en konkurrence som Salling Group Skills. Her kommer mit håndelag og mine praktiske færdigheder virkelig til sin ret.